Sushi ingredienser

Hvad skal du bruge, når du selv skal lave sushi?

Specielle redskaber, ingredienser og drikkevarer hører sushifremstillingen til – og dem skal du også huske. Herunder finder du beskrevet de vigtigste ting fra det japanske køkken, der skal med, når du skal lave sushi.

Redskaber:
Bambusmåtte til at rulle makisushi. Man kan også få måtterne i silikone, men de er ikke ligeså autentiske.
Spisepinde, fordi sushi oftest spises med pinde, kun med undtagelse af de hornformede makiruller.

Ingredienser/tilbehør:
Japanske ingredienser:
Gari – japansk, syltet ingefær, som man spiser til sin sushi.
Maguro – almindelig tun.
Miso – et traditionelt, japansk krydderi, som er fremstillet af gærede ris, byg/ sojabønner, salt og kojikin (en svamp). Den mest almindelige udgave af miso er lavet med soja fremfor byg. Blandingen fremkommer som en tyk pasta, der anvendes i mange ting, fx saucer og marinader.
Mizuna – en japansk bladgrøntsag, der minder meget om ruccola, men som har en mildere smag.
Namasu – tyndskåren rå fisk (sashimi), som dyppes i en meget sur, eddikeholdig sovs.
Noritang – almindeligt havtang, som er tørret og fås på pladeform. Det er noritang, man skal have fat i for at lave de velkendte makisushi.
Sashimi – den japanske term for råt fisk og kød, hvilket man almindeligvis forbinder med ordet sushi i sig selv.
Shichimi togarashi – også et traditionelt, japansk krydderi. Det består af 7 forskellige ingredienser, hvor den mest fremtrædende af dem er rød chilipeber.
Surimi sticks – pinde af sammenpresset fisk, der kan bruges i især makiruller.
Sushiris – er en rissort, der er meget blød, klistret og lys, når den er kogt. Den er derfor velegnet til sushi.
Tamago – en sødet, japansk omelet, der kan spises sammen med sushi.
Tofu – er faktisk osteblokke trykket sammen af ostemasse fra koaguleret (stivnet) sojamælk. Spisen er blød og hvid.
Wasabi – Japans udgave af peberrod. Det er grønligt farvet og stærkt som chili. Man kan af og til møde ’wasabi-peanuts’, hvor peanuts er indbagt i en masse, der er farvet af og tilsmagt med wasabi-krydderiet.

”Almindelige” ingredienser:
Udover alle de fremmede indgredienser, der kan bruges til sushi, findes også rigtig mange, der ikke er helt så fremmede her i den vestlige verden:
Agurk, asparges, avocado, eddike, gulerødder, sesamfrø, soyasauce og eddike.

Forskellige almindelige og anvendelige fisk, skaldyr og kød til sushi:
Almindeligvis er fisk det mest anvendte i sushi, men også andet kød kan bruges, det er op til én selv. Det mest almindeligt anvendte kød er dog…:
Rejer – især til maki-rullerne.
Kaviar – også til makisushi.
Laks – både røget og råt laks er godt til sushi. Det kan anvendes i alle slags sushi og ses ofte i makiruller og på nigirisushi.
Krabbekød – har samme anvendelighed som laks.

Drikkevarer:
Mirin – er en traditionel, sød, japansk risvin med 14% alkohol.
Sake – er også en traditionel, japansk risvin – med 20% alkohol mod mirinens 14. Sake drikkes bedst varm ved 40°C eller helt iskølet.
Note: begge risvine går godt med sushi, og kan derfor med fordel nydes til – og ophøje – den gode, japanske stemning, der bliver lagt an til med sushi på bordet.

Andet japansk, der er godt at kende til:
Det hele handler ikke kun om ingredienser til sushien og hvilken vin, du skal drikke til, når du indfatter dig i det japanske køkken. Vidste du for eksempel at…
… en izakaya er en japanske ”sake-bar”, hvor man drikker risvin og befinder sig i en aura af uformelhed og hjemling hygge?
… nyotaimori er den japanske term for at servere sushi på en smuk, nøgen kvinde?
… temaki-sushi er den slags sushi, der er rullet med hænderne i stedet for med brug af bambusmåtten?
… man nogle steder er begyndt at blande ting som mayonaise og smørreost i sushien?
… tataki er når noget bliver lynstegt?
… tobiko er ordet for noget så vildt som ”flyvefiskerogn”, hvilket er en slags rogn, der også kan benyttes som fyld i sushi?
… det er en udbredt misforståelse (altså en nydefinition) af ordet, at ”sushi” betyder rå fisk, hvilket ikke er tilfældet? Sushi er kombinationen af kogte sushiris og riseddike, mens japanerne bruger ordet ”sashimi” om kød og fisk, der spises råt.
… ”ama ebi” betyder ”sød reje”? Måske ikke helt i den forstand, man umiddelbart fanger, men kært er det nu alligevel.
… gochisoosama deshita betyder ”mange tak for mad”? Men det kan også være lidt af en prøvelse for tungen.